Monday, March 26, 2012

Vi (sp)iler fremad!

Siden sidste blogindlæg og vores krisemøde, er det som om Neptun eller andre højere magter har taget os til nåde og givet os vind. Ikke kraftig vind, og ikke altid særligt stabil vind, men nok til at vi kommer støt frem mod Salinas. Vi håber det holder!!!

Lørdag løjede det lidt, og måske var det hvad der fik os til at tage beslutningen om at pakke spileren ud og sætte den op. Flot var det! En stor gul-sort luftballon med røde løver spændt ud foran stævnen. Matematiknørderne anslog den til at have et areal på ca. 150 kvadratmeter, og den gav os rigtig god fart. I løbet af natten blev det imidlertid lidt for spændende da det blæste op. Det viste sig at være et hyr at få spileren pakket sammen i mørke og blæst, så der går nok lidt tid inden vi har mod på at prøve igen.

I dag har budt på helt andre udfordringer. Toilettet stoppede og måtte skilles ad og renses ud helt nede fra skroget. "Føj hvor var det klammo!" Men når hele skibet er blevet gjort rent med Ajax lemon, og besætningen har badet i den store balje, og man sidder i solen og spiser friskrørt æggesalat og cornichoner på nybagte boller, så kan man nu alligevel godt være helt lykkelig - også selvom man lige har set en hajfinne i det fjerne...

(Skrevet d. 26/3)

Position:
14 27 2 S
78 36 7 W

Tilbagelagt distance: 2070 sømil

Klar til at sætte spileren op!
Det gik nu ikke så let som forventet...
...men op kom den.
Flot syn !
Oasis set fra stævnen.
Johanne på vagt.
Så er der fællesbillede!
Vi poser totalt...

2 comments:

  1. Kære alle på Oasis.
    Det MÅ have været et flot syn med spileren sat. Kommer der billeder af det?
    Dejligt at høre, at I igen har mod på at nå jeres satte mål. Jeg håber det lykkes for jer. Jeg glæder mig til at høre, når I når "den røde linje". Fortsat GOD VIND!
    Mvh. Henning

    ReplyDelete
  2. Kære alle
    Tak for endnu et par spændende og billedrige beretninger fra Stillehavet. Jeg lurer på hvordan det føles at have levene blæksprutter spankulerende på sin krop og omkrng sig.
    Det glæder mig at I har fået vind igen. Kærlig hilsen fra lisbeth - Hans´mor

    ReplyDelete