Tuesday, March 13, 2012

(Næsten) Klar til 2 uger på Stillehavet

Nyligt rengjort og lastet med 20 kilo havregryn, 96 liter kildevand, 30 liter mælk, et fiskenet fuldt af frugt og grønt samt 4 danske (!) spegepølser er Oasis klar til det næste og største stræk på vores rejse.

Besætningen har nydt godt af solen og den chilenske gæstfrihed i yachtclubben. Rodriguez "the Boss" har med stort smil og større armbevægelser insisteret på at være behjælpelig med alt fra indkøbsråd og print til lift mod nærmeste vaskeri.

Ny håber vi blot at intet er glemt når vi stævner ud i solnedgangen. Udsigterne herfra er i sandhed smukke!

Vel ankommet til den lækre yachtclub. Oasis vugger blidt i baggrunden.
Udsigt til yachtclubben.
Det er ikke småt med pelikaner!
Aftenidyl.
Et kort stop ved stranden i Valparaíso. 
Det er dødeksotisk!

Sara har haft undervisningsforløb i billedkunst i dag.

Smukke farver i det chilenske sand.

6 comments:

  1. Rigtig god tur til jer alle.

    Det var dejligt at skype med dig Johanne.

    Kærlig hilsen fra os på Pæregård, Bornholm

    ReplyDelete
  2. God vind DFL pirater og Sally, jeg savner allerede Oasis og det store hav.
    Thomas

    ReplyDelete
  3. Gid held og lykke må følge jeres færd - god vind.
    Mvh. Henning

    ReplyDelete
  4. Kære Sara
    Hjertelig tillykke med fødselsdagen i dag!
    Jeg sender de varmeste og bedste ønsker for dig i dag og fremover.
    Kærlig hilsen
    Susan

    ReplyDelete
  5. Kære alle besætningsmedlemmer.
    Vi læser med stor fornøjelse om jeres oplevelser og færden. God vind.
    Mange hilsener fra Lasses onkel Anders og Karen

    ReplyDelete