Stegte flyvefisk og kippers i kokos

Sejladsen går strygende! Vi har haft dagsrekorder på hhv. 144 mil i forgårs og 159 mil i går; nu begynder vi så småt at kunne se land – i hvert fald for det indre øje. Vi forventer at nå Salinas enten lørdag eller søndag, og der er øl på højkant til den der har tippet rigtigt!

Anderledes trægt står det til med fiskeriet. I går bed en enorm guldmakrel på krogen, men kolossen vred sig fri i et imponerende spring op ad bølgerne. Den var mindst 1½ meter lang, lyder sømandsberetningerne. Et andet uhyre præsterede at bide sig fri gennem hele 3 kroge (som vi således mistede) og i går aftes "knak" vores 2 mm line – trods det elastiske mellemled. Det har simpelthen været os umuligt at lande en eneste fisk.

Vi er desuden løbet tør for kaffe, og Sara, som er blevet kabysmester, annoncerede opgivende at vi kun har grøntsager til og med i aften. Den lidt pressede situation har imidlertid i bedste Lærerskolestil affødt flere særdeles kreative løsninger. En flyvefisk som var så uheldig at ramme ind gennem skylightet til min og Sallys kahyt i løbet af natten, blev den følgende aften stegt på panden til stor jubel blandt de spisende. Det har fået Sara til at udlove øl til den som indfanger næste uheldige kræ, men det knap 10 cm. lange eksemplar som landede for mine fødder var altså ikke nok til at indløse bonusen, mente hun. En lille øl kan det blive til måske?

Ellers har menuen blandt andet lydt på kippers i kokos-tomatsovs, cous-cous frikadeller og sammenkogte retter med overraskelser fra de mærkatløse dåser vi overtog fra den tidligere besætning.

Dagene henslænger sig med solcreme og siesta. Pigerne strikker varm beklæding med svedige fingre, og drengene sluger bøger om store eventyrer. Når Sally om aftenen øser ud af sin sømansviden, bliver vi prøvet i knob og stik. Til frokost har Johanne og jeg planer om at lave tun-wraps (fra dåse) med hjemmelavede tortillas, og efter frokost er der store planer om at producere en lille films.

Første menneskelige kontakt i 14 dage: en helikopter har netop fløjet en runde omkring skibet – som om vi var en seværdighed på havet...?

(Skrevet d. 29/3)

Position:
08 07 3 S
81 07 9 W

Tilbagelagt distance: 2489 sømil

Parteret flyvefisk, næsten klar til panden.

Denne lille fyr blev brugt til madding.

Lasse tørrer håndklæde og leger sejl.

Vi har fundet et utal af spændende bøger rundt omkring på båden.

En helt almindelig dag på Oasis.

Vi bliver holdt øje med..?

Johanne strikker i solopgangen...

...mens flaget blafrer.

Vi (sp)iler fremad!

Siden sidste blogindlæg og vores krisemøde, er det som om Neptun eller andre højere magter har taget os til nåde og givet os vind. Ikke kraftig vind, og ikke altid særligt stabil vind, men nok til at vi kommer støt frem mod Salinas. Vi håber det holder!!!

Lørdag løjede det lidt, og måske var det hvad der fik os til at tage beslutningen om at pakke spileren ud og sætte den op. Flot var det! En stor gul-sort luftballon med røde løver spændt ud foran stævnen. Matematiknørderne anslog den til at have et areal på ca. 150 kvadratmeter, og den gav os rigtig god fart. I løbet af natten blev det imidlertid lidt for spændende da det blæste op. Det viste sig at være et hyr at få spileren pakket sammen i mørke og blæst, så der går nok lidt tid inden vi har mod på at prøve igen.

I dag har budt på helt andre udfordringer. Toilettet stoppede og måtte skilles ad og renses ud helt nede fra skroget. "Føj hvor var det klammo!" Men når hele skibet er blevet gjort rent med Ajax lemon, og besætningen har badet i den store balje, og man sidder i solen og spiser friskrørt æggesalat og cornichoner på nybagte boller, så kan man nu alligevel godt være helt lykkelig - også selvom man lige har set en hajfinne i det fjerne...

(Skrevet d. 26/3)

Position:
14 27 2 S
78 36 7 W

Tilbagelagt distance: 2070 sømil

Klar til at sætte spileren op!

Det gik nu ikke så let som forventet...

...men op kom den.

Flot syn !

Oasis set fra stævnen.

Johanne på vagt.

Så er der fællesbillede!

Vi poser totalt...

Vind i sejlene!

Kort efter sidste blogindlæg tikkede en vejrudsigt ind med løftet om lidt vind indtil fredag og derefter stille igen. Vi har efterfølgende holdt krisemøde og revurderet planerne. Hvis vi skulle fortsætte med samme fart helt til Salinas ville et tage os yderligere 21 dage at nå frem, og der er kun rationer til 11 aftensmåltider. Vi bliver dermed ikke presset i forhold til overlevelse, men både komforten og vores drømme om eksotiske rejsemål ville lide voldsom overlast. Derfor har vi beslutte at med mindre vi bliver gudsbenådet med stabil vind, vil vi søge i havn i Lima, Peru som er kun ca. 10 dage væk. Det fordelagtige ved den løsning er at Lima ligger på omtrent samme kurs som Salinas, hvorfor vi ikke behøver at tage den endelige beslutning før om et par dage når vi har set vejret an. Desværre er det ikke længere sandsynligt at vi når helt til Miami.

Lige pt. er der, som vejrudsigten lovede, god vind, og vi stryger fremad med godt og vel 7 knob over grunden. Det har givet et tiltrængt løft til humøret. Især fik vi trænet lattermusklerne da Johanne mærkede kraften i kølvandet under et bad på platformen… Splitteragende nøgen og udspændt mellem livline og fyldt spand, måtte hun (og især spanden) reddes af Sally mens drengene var for flove til at komme til undsætning.

Derudover oplevede vi i nat at få uventede gæster. Sara blev ramt på brystet med et klask, og om morgenen viste det sig at hele 29 små blæksprutter var sprunget ombord som blinde passagerer. En enkelt flyvefisk har vi også haft på dæk, men den slap med forskrækkelsen. Faktisk har vi sågar haft fisk på krogen, men desværre var krabaten for stærk, så den slap væk med både blink og line... øv! Konsekvensen blev at vi monterede vores stærkeste fiskesnøre, så nu kan de bare komme an!

Kærlige tanker til alle derhjemme - and in the USA – fra Oasis :-)
(Skrevet d. 22/3)

Position:
21 39 2 S
76 50 6 W

Tilbagelagt distance: 1617 sømil

Vind i sejlene.

Johanne styrer!

Det blev min tjans at reparere lazy jack'en.

Johanne har flittigt flettet pigernes hår :-)

Sara ved bestikbordet.

Et lille bad blev der også tid til.

En blind passager på dækket.

Det stille hav

Efter en uge på havet begynder glæden ved den rolige sejlads at blive afløst af frustration. Vi har stadig ingen vind, og turen til Salinas er for alvor blevet langstrakt. Så småt bekymrede har vi holdt optælling af vanddunke og lavet rationeringsplan for grøntsagerne. Bare rolig, vi har drikkevand til mindst 20 dage endnu (foruden klorvandet i tanken som vi indtil videre holder udrikkeligt), men selvom vi sparer begynder måltiderne i stigende grad at blive kedelige hvis ikke vi får held til at fange fisk. Selvom vi har set store stimer af tun på rov i det klare vand under båden, har vi ikke haft bid siden vi forlod Valparaíso.

Det er ellers ikke småt med store sanseoplevelser. Ud over de daglige saltvandsbade og flotte brune lemmer, kan vi prale af nætter med morild i kølvandet og langhalede stjerneskud. Men det vi sukker efter er altså et godt lavtryk med sydlig vind og måske endda lidt regn til at ferske båden.

Vi fordriver tiden med små reparationer, guitarspil og backgammon. Johanne har afholdt matematikundervisning, og undertegnede har forestået et lille forløb med digtskrivning. Ellers er der i det store hele uvirkeligt stille herude. Vi har hverken set delfiner eller søløver i dagevis, det nærmeste vi er kommet på søtrafik er enkelte nysgerrige suler.

Nedenstående lyrik er komponeret af den hemmelige forfatter "LG" ;-)

"Genua min Genua"

Genua min Genua
Jeg kan li' at se dig danse
men helst jeg ser dig spændt som en bue
Du genua, min ene vinge – klædt i blåt og
hvidt med røde stropper, som en ægte sejler!
Du genua fortæller mig med lette rap –
at jeg ikke længere er på rette kurs.
Genua min genua du er hverken den mindste
ej heller den største
Alligevel er du genua, den første
der kommer i havn!

(Skrevet d. 21/3)

Position:
24 48 8 S
76 12 4 W

Tilbagelagt distance: 1420 sømil

Rattets omkreds beregnes kun ved brug af snor.

Lasse og Sally regner på storsejlets areal.

Dagen står i matematikkens tegn.

Lasse spejder.

Sådan kan man også styre.

Solopgang 24/3.

Langt væk fra Månen...

...tæt på Ækvator!

Vi sejler støt afsted mod nordvest, og vindene er blevet mærkbart lunere. De sidste par dage har vi været velsignet med høj sol fra en skyfri himmel og de smukkeste stjernespækkede nætter. Selvom vi ikke skyder helt så stor fart som vi kunne ønske os, er sejladsen til gengæld så behagelig at vi kun kan være taknemmelige. Dagene driver forbi med timelange skakspil og læsning i solen - humøret er højt og overskuddet stort. Vi er en ø af bragende 90'er pop midt i ingenting!

Drengern har i dag fjernet skæggene og blotlagt fine hvide hager. Sally og Sara har bagt kanelsnegle. Der lægges planer om tour de chambre og vi øver os på midtjysk. Livet på Oasis er simpelthen herligt!

(Skrevet d. 18/3)

Position:
27 52 1 S
75 12 8 W

Tilbagelagt distance: 1220 sømil

Johanne er flittig.

Sally er i hopla!

Tæt på rattet og vores selvstyrer.

Lasse har læst mindst 1200 sider i fotograferede stund.

Hans arbejder på sin trucker-tan.

Brasede kartofler og spejlæg. Total yndlingsfrokost!

I dag er det Saras fodselsdag!

Sara rundede i dag de 25 år i nordenvind og bølgesus på Stillehavet mellem Valparaíso og Salinas. I dagens anledning har vi pyntet cockpittet med farverige chilenske balloner og arrangeret morgenvækning kl. 01.40 ved vagtskifte.

Dagen startede ellers mindre godt med fiskesnøre i roret, men situationen blev hurtigt vendt til det bedre da besætningen udnyttede chancen for en forfriskende dukkert med hele 6000 meter vand under neden! Vandet herude, har vi på egen krop erfaret, er forbløffende lunt, klart og uendeligt blåt!

Således satte vi os nyvaskede til frokostbordet, hvor Johanne og Lasse diskede op med mor Lises brød, spejlæg, hjemmelavet kartoffelmos og ketter samt frugtsalat med lakridscreme til dessert. Der blev åbnet gaver hjemmefra og taget lykkelige billeder som vi glæder os til at dele.

Vores sejlads fra Valparaíso fik en sløv start med vindstille driven med strømmen. Lasse beregnede at med en fart på 1 knob ville det tage os 80 dage at nå frem, men heldigvis rider vi nu støt fremad trods modvind. Vi håber at vejrudsigten holder stik og bringer os sydlig vind fra i morgen aften.

Meget andet er der ikke sket undervejs. Mest opsigtsvækkende er nok vores ufrivillige ofringer til Neptun. Bl.a. en svømmefod, en hynde fra cockpittet og ankeret til dinghy'en er røget "på den blå hylde".

Vi takker af med udsigt til varm kakao med flødeskum i aftenbrisen, og i morgen har Lasse planlagt undervisning i kristendomskundskab. Hvad har vi dog gjort siden vi skal have det så godt?

(Skrevet d. 16/3)

Position:

30 34 3 S

75 34 7 W

Klar til fødselsdagsbarnet!

Stor glæde over fødselsdagsfrokosten!

...og desserten.

Vores forsøg på en fødselsdagskage. Desværre kunne lysene ikke tændes i vinden.

En fødselsdagskollage.

Drengern gør sig klar til at gøre fiskelinen fri af roret.

Vandet er virkelig uendeligt blåt!

(Næsten) Klar til 2 uger på Stillehavet

Nyligt rengjort og lastet med 20 kilo havregryn, 96 liter kildevand, 30 liter mælk, et fiskenet fuldt af frugt og grønt samt 4 danske (!) spegepølser er Oasis klar til det næste og største stræk på vores rejse.

Besætningen har nydt godt af solen og den chilenske gæstfrihed i yachtclubben. Rodriguez "the Boss" har med stort smil og større armbevægelser insisteret på at være behjælpelig med alt fra indkøbsråd og print til lift mod nærmeste vaskeri.

Ny håber vi blot at intet er glemt når vi stævner ud i solnedgangen. Udsigterne herfra er i sandhed smukke!

Vel ankommet til den lækre yachtclub. Oasis vugger blidt i baggrunden.

Udsigt til yachtclubben.

Det er ikke småt med pelikaner!

Aftenidyl.

Et kort stop ved stranden i Valparaíso. 

Det er dødeksotisk!

Sara har haft undervisningsforløb i billedkunst i dag.

Smukke farver i det chilenske sand.